Forældresamarbejde

I Søstjernen lægger vi stor vægt på at have en god, åben og ærlig dialog med Jer forældre omkring Jeres barn. For at skabe størst mulig helhed i barnets hverdag, er det en forudsætning, at samarbejdet mellem forældre og personalet er åbent og tillidsfuldt, for herigennem at kunne drage nytte af hinandens kendskab, viden og erfaring.

Vi siger altid godmorgen og farvel, og forsøger at tage os tid til en snak ved aflevering eller afhentning.

Forældre og personale er gensidig ansvarlige for at fortælle om forandringer i hjemmet/institutionen, eller hvis vi iagttager ændringer i barnets adfærd, der kan have betydning for barnets trivsel.

 

Samtaler

I den tid dit barn går i vuggestue, vil vi tilbyde er en række forældresamtaler:

Opstartssamtalen,  3 månederssamtale og samtale når barnet har gået i vuggestue i ca. 1år

I den tid dit barn går i børnehave, vil vi ligeledes tilbyde jer en række forældresamtaler:

evt. en opstartssamtale,  3 månederssamtale,  samtale når barnet har gået i børnehave i ca. 1år og en førskolesamtale i efteråret.

En forældresamtale i Søstjernen er et møde mellem at forældre og kontaktpædagog. Vi taler om barnets trivsel og udvikling.  

Hvis I  har spørgsmål i det daglige, undren eller noget I er utilfredse med, er I altid meget velkomne til at komme og snakke med os eller bede om en samtale.

 

Arrangementer

Vi afholder flere forskellige arrangementer f.eks. i forbindelse med højtiderne.
Forældrene arranger sommerfest og kaffedage.
Enkelte af arrangementerne vil være fælles med de andre børnehaver. 

 

 

 

 

Kontakt

Søstjernen
Nørtorupvej 2
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 80 75
mobil 41 91 30 75
bth@jammerbugt.dk 

Fællesleder
Bodil Thomsen
bth@jammerbugt.dk
Tlf.: 41 91 10 38